| | Spørgsmål og svar om store lukkede enheder
Hvad er forskellen på en stor lukket enhed og en oppustelig med blæser? Et oppusteligt produkt med blæser, fx et telt eller en bar disk, har indbygget blæser til strøm og er fremstillet i et kraftigt materiale. De er velegnede til udendørs brug og har lang holdbarhed og stor slidstyrke. Kvaliteten kan sammenlignes med en hoppeborg.
En stor lukket enhed har ikke blæser og kræver ikke strøm. Den fyldes med luft via ventilen, som lukkes efter påfyldning. Vi anbefaler en elektrisk luftpumpe til påfyldning. Produktet er fremstillet i et materiale, der svarer til et kraftigt badedyr eller tilsvarende gummibåd. Når produktet bliver slapt, pustes ny luft i det.
Kan jeg bruge produktet udendørs? En stor lukket enhed har mange anvendelsesmuligheder. Vi anbefaler dem til udendørs formål af kortere varighed, indendørs brug som udstillinger og messer og meget andet.
Hvor lang tid tager det at puste produktet op? Lad os give dig et eksempel: En oppustelig ballon med en diameter på 2 meter tager ca. 30-40 min. at puste op med en elektrisk luftpumpe.
Kan jeg bruge produktet flere gange? Det er afhængigt af kvaliteten af materiale. Vi sælger oppustelige produkter i forskellige materialer efter behov. Vi sælger de billige oppustelige produkter som engangsprodukter, men hvis du passer på skarpe genstande og behandler produktet forsigtigt, kan du bruge produktet flere gange. Vi yder dog ingen garanti. Ved du, at du skal bruge produktet flere gange, så spørg efter en god kvalitet.
Hvad gør jeg, hvis produktet går i stykker? Der medfølger reparationskit, så du kan lappe et lille hul. Hvis produktet får en større revne, kan det ikke repareres. Så er du bedre tjent med at købe en ekstra kopi eller to.
Kan jeg også bruge produktet med helium? Ja, en stor lukket enhed kan fyldes med helium og forvandles til en svævende ballon, som fastgøres til jorden. I princippet det samme som et luftskib. Men du skal træffe et valg i din bestilling, om produktet skal være til luft eller helium. Et helium produkt forsynes nemlig med slange og studs i stedet for ventil.
Fik du svar på dit spørgsmål? Ellers send en mail eller ring til Luftfabrikken på +45 4062 2927.
Læs også om:
Generelt om store lukkede enheder
Kæmpe balloner
LED lys produkter
Kæmpe produktkopier | 


| |